ProjektAG21BygherreMB 8660 ApSEntrepenørMB 8660 ApSLokationSkanderborg Areal509 m2Byggeår2022
Ud til Skanderborg Lillesø ligger denne lille etageejendom på en stille, blind vej blandt traditionelle sadeltagsbygninger. Det arkitektoniske koncept baserer sig på en moderne fortolkning af det klassiske sadeltag, der relaterer sig til sin kontekst.
Som en kontrast til den klassiske opgang, er denne markeret af et bredt glasbånd, der gør trappeopgangen til et smukt og iøjnefaldende atrium. Der er arbejdet med detaljer og arkitektoniske greb, såsom skjulte tagrender og tilbagetrukne vinduesrammer, der giver bygningen et gennemført udtryk. Facaderne er holdt i varme og rødlige nuancer, og består af et mix af røde teglsten og dør- og vinduesrammer i træ. Bygningen består af fire lejligheder, hvoraf de to øverste lejligheder har udsigt over Lillesø og de omkringliggende grønne omgivelser.