Arkitektfirmaet Gandrup Krabbe Vang bliver til Krabbe Vang arkitekter. Rasmus Gandrup udtræder af ejerkredsen og Aarhus-virksomheden fortsætter den fastlagte strategi om stor diversitet i opgaveløsningen i de 3 prioriterede kundesegmenter.

”Vi arbejder med villaer, erhverv og investorprojekter med stort set samme aktivitet i hvert segment, og det vil vi fortsætte med. Vi ser det som en klar styrke, at vi arbejder i forskellige skalaer med kundergrupperne, og ad den vej bruger forskellige facetter til forskellige områder. Det giver spændende resultater for kunderne. Samtidig udfordrer det os og giver en spænstighed og intencitet, der udvikler os – til gavn for kunderne” udtaler CEO, Rasmus Krabbe og fortsætter: 

”Vi har haft et godt samarbejde med Rasmus Gandrup, som har været en del af vores ejerkreds siden 2018. Nu er det tid til, at gå hver til sit, og vi ønsker Rasmus held og lykke. Ledergruppen og ejerkredsen består nu af arkitekt, Jens Vang og undertegnede, Rasmus Krabbe.”

Mere end 40 års erfaring

Krabbe Vang arkitekter har mere end 40 års erfaring og arbejder i hele landet. Tradition og erfaring sikrer et højt kvalitetsniveau, og en flad ledelsesstruktur med en agil organisation sikrer et godt samarbejde på tværs. Der arbejdes med arkitekturen i flere lag og skalaer. En stor tværfaglig forståelse, gør det muligt at arbejde på tværs med konstruktører, ingeniører, håndværkere, myndigheder og kunder m.fl.

Virksomheden har tegnet en lang række markante byggerier heriblandt 3.900 m2 firmadomicil til Polytech i Bramming, 1.000 m2 luksusvilla i Aarhus, 32.515 m² bolig, erhverv og detail Nicoline Korchs Plads i Aarhus og er kendt for at have en tæt kontakt til bygherren hele vejen igennem projektet.

Kontakt
Krabbe Vang arkitekter, direktør og partner Rasmus Krabbe.
Tlf.: 2247 1470
Mail: rk@krabbevang.dk / rk@krabbevang.dk

Foto
Fra venstre direktør og partner Rasmus Krabbe og chefarkitekt og partner Jens Vang.
Visualiseringer af Polytech Bramming, luksusvilla Aarhus og Nicoline Korchs Plads i Aarhus.

Krabbe og Vang